Info

Hakkedrengene

I Hakkedrengene går Jacob, Dan og Morten i dybden med de største actionfilm fra 80'erne og frem til nu. Vi snakker om film med fremragende skuespillere som Arnold Schwarzenegger, Sylvester Stallone, Jean Claude Van Damme, Tom Cruise, Keanu Reeves m.fl. Det er film fra vores barndom som vi elsker, og den kærlighed giver vi nu videre i podcast format.
RSS Feed Subscribe in Apple Podcasts
Hakkedrengene
2024
April
March
February
January


2023
June


2019
August
April
March
January


2018
December
November
October
September
August
June
May
April
March
February
January


2017
December
November
October
September
August
July
June
May
April
March
February
January


2016
December
November
October


Categories

All Episodes
Archives
Categories
Now displaying: Page 2
Jan 26, 2018

Det er ikke længe siden vi snakkede om Arnolds allervildeste film, Predator. Nu er det blevet tid til Jean Claude Van Dammes bedste film, Bloodsport. Her får vi den stramme belgier på toppen af verden. Mavemusklerne står skarpt, brystmuskulaturen kan modstå en 50mm kugelregn og balderne knuse bjerge.

Mark Le Fevre er selvfølgelig gæst, for han er den eneste vi kender der både er Jean Claude Van Damme ekspert og kan lave et cirkelspark.

Det er første gang vi er i studiet efter nytår, og efter Christopher er kommet hjem fra Afrika, og han har lært nogle tricks dernede, som får os til at måbe.

God fornøjelse og vi ses...

Dec 21, 2017

Vi slutter Hakkedrengenes 2017 med endnu en Arnold film. Efter den enorme episode om Predator, skifter vi her helt kurs og ser en dejlig julefilm med sejt legetøj, fantastiske Phil Hartman, let dyremishandling og brevbomber. For flere af hakkedrengene er Mission: Julegave fast inventar i december måned, så det gav god mening at få den set nu. Vi var simpelthen så heldige at få selveste Lasse Rimmer i studiet, som tilmed aldrig havde set filmen, og det var intet mindre end fremragende. Vi håber i nyder denne sidste episode af Hakkedrengene i år, og vi glæder os til at se jer næste år - med andre ord - We'll be back!!!

Nov 24, 2017

Så kom dagen endelig! Predator fylder 30 år, og det har givet os anledningen til at lave vores Magnum Opus - et (næsten) tre timer langt afsnit om en af Arnolds bedste film. Vi drysser trivia, jeres kommentarer og anekdoter ud over det hele og lidt spunken, for mændene er satme spænstige. Vi hylder Arnold, Jesse, Sonny, Carl, Bill, Richard og Shane i en af de bedste actionfilm der nogensinde er lavet.

Stick around og god fornøjelse.

Oct 20, 2017

Hakkedrengene har i lang tid jagtet en aftale med Søren Dürr. Vil ville ham, han ville os men en aftale syntes umulig. Nu er det ENDELIG sket - vi fik Dürr med i studiet, og han havde tilmed valgt episodens film: Platoon Leader. En ung Michael Dudikoff bliver sendt til Vietnam, i ved... for at få styr på krigen. Men det går selvfølgelig ikke helt som han havde håbet - som filmens undertitel siger, "War is Hell, this was worse."

Det er en film som måske ikke rammer mange af Hakkedrengenes sædvanlige tjekpunkter, men vi skal da love for at den var seværdig alligevel.

God fornøjelse.

Sep 15, 2017

Tusind hak til alle der tilbragte en aften sammen med Hakkedrengene, til vores første liveshow. Det var fantastisk, og filmen var fucking perfekt. Showdown in Little Tokyo med Dolph (Big Dick) Lundgren og Brandon (Fast Talker) Lee, er en film hvor man skyder først og spørger bagefter, for politibetjentene har frie hænder til at gøre hvad de vil. For at hylde denne fremragende film havde vi inviteret Dan Andersen som ikke bare var en fremragende gæst, men også overraskede os, med at komme udklædt på scenen. Vi kunne ikke have bedt om et bedre første show.

Tak fordi i lytter med, og nyd denne live-episode som selvfølgelig er gratis for alle, også dem der støtter os på 10er.dk.

Tusind HAK!

Aug 18, 2017

Nicolas Cage... Nicolas Fucking Cage. Han er noget for sig, og har optrådt i flere, nu klassiske, actionfilm. En af dem er Con Air, hvor han ved et tilfælde havner på en fangetransport, der bliver overtaget af verdens største psykopater. Der er fremragende one-liners, fantastiske skuespilpræstationer og John Cusack, soooom ikke rigtig gider at være der. Derudover har Jacob gjort sig en del research, og har derfor masser af bag om kameraet information, som er lidt overraskende.

Let's get this shit unfucked! God fornøjelse.

Jul 14, 2017

Så er det faneme pattelademad-tid. De sidste par film vi har set her i Hakkedrengene, har manglet både klassiske 80-90'er bryster og nogle ordentlige overarme. I sammenhæng med at Pamela Anderson i år fylder 50, tænkte vi at det var på tide vi løste et af de problemer - nemlig pat-problemet. Barb Wire er en tegneserie som INGEN havde bedt om en filmatisering af, og alligevel blev den lavet. Det kom publikum til gode, for Pamela Anderson blev castet som den storbarmede Barb, og så var den ged sgu barberet. Vi har været så utrolig heldige at få komiker Natasha Brock i studiet, til at afbalancere vores liderlighed overfor Pamela i hendes bedste år, og hun var en fantastisk god gæst. Desuden kunne hun overraske med faktisk at kende Jacob fra hans tid i Blockbuster.

Barb Wire, Pamela Anderson og eksplosioner... You're welcome.

Jun 16, 2017

JCVD er tilbage i Hakkedrengene - denne gang i filmen Sudden Death, der sagtens kan kaldes Die Hard Light. Filmen er valgt som en hyldest til nu afdøde Powers Booth, der mesterligt spiller skurken der er ude efter dollars, og tager USAs vicepræsident til fange, for at få dem. Sudden Death er muligvis ikke en decideret klassiker, men der er utroligt vellavet, og har måske en af de mest vanvittige filmfejl vi nogensinde har set - eller i dette tilfælde hørt.

Vi elsker denne film, og havde det brandsjovt igennem hele afsnittet - god fornøjelse, og selv hak.

May 11, 2017

Så er det endnu engang tid til at dykke ned i en action-klassiker. Filmen handler om Marion Cobretti, der er medlem af "The Zombie Squad", og som kun bruges når der ikke er andre muligheder. En dødsenfarlig morderbande er løs i gaderne, og Cobretti får frie hænder til at rydde op i "COBRA". Hvem er så gæst kan jeg hører dig spørge? Jamen det er da ingen anden end filminstruktør Christian E. Christiansen - har jeg hørt hans navn før tænker du nok, og ja det har du. Vores søsterpodcast Dårligdommerne har nemlig taget to af hans film under kærlig behandling - Lev Stærkt og I:DA. Faktisk var vi lidt nervøse om han kom for at banke os, men heldigvis var Christian en af de bedste gæster vi nogensinde har haft. Så værsgo - over to timers godt selskab med Hakkedrengene og Christian E. Christiansen.

Selv hak.

Apr 19, 2017

Hakkedrengenes mødom er taget. Vores første gæst i Hakkedrenge-universet, og vores første film starring Patrick Swayze. Road House er en vaskeægte klassiker, indeholdende cirkelspark i knæhøjde, masser af 80'er lækre damer (og madder) og en ad de smukkeste mænd i verden - Sam Elliot. Komiker Dan Andersen havde bestemt filmen, og vi er generelt enige om at der ikke er mange fingre at sætte på dette mesterværk. Lyt med når vi alle bliver sjaskvåde over Wade Garret, Doc og Dalton - god fornøjelse.

P.S. Cover your ears - det her afsnit skal nok ikke afspilles højlydt med børn i huset. Graphic content. :o)

Mar 23, 2017

Hakkedrengene hakker endnu en Arnold Schwarzenegger film, denne gang True Lies. Arnolds forsøg på at lave en James Bond'sk film, som faktisk er en af hans bedste! James Cameron er bag kameraet, og han lægger her grundlaget for actionfilm mange år frem. True Lies er et sandt action-mesterværk og så indeholder den en af Bill Paxtons mest mindeværdige roller, som brugtbilsforhandleren Simon. Afsnittet er til ære for nu afdøde Paxton, der i en alder af 61 døde aaaaalt for tidligt. Nyd denne kærlighedserklæring til manden der bl.a. gav os det udødelige citat som, "game over man, game over", fra Aliens - men her er han altså knap så sej.

Enjoy.

Feb 5, 2017

Sylvester Stallone og Wesley Snipes står ansigt til ansigt i Demolition Man, en episk actionfilm som efter vores mening, er blandt Stallones bedste. Den er lidt rascitisk, lidt dum og 100% awesome. Strap in - afsnittet er lige over to timer, SÅ meget elsker vi den her film. En lille advarsel til folk med svage sjæle - vi snakker en del om at knalde på en øde ø, ikke med kvinder, men med hinanden. Det var sent og vi havde ikke fået noget at spise eller drikke.

God fornøjelse.

Jan 9, 2017

Så er årets første Hakkedrengene afsnit klar. Troels må i dette afsnit kæmpe en hård kamp med Christopher og Jacob, for han er åbentbart den eneste der sætter pris på lidt lækkert Steven Seagal aikido. Kapring på åbent hav er ikke bare en god film, det er en FREMRAGENDE film, og med glimrende musik af Gary Chang kan det ikke gå galt. Desuden optræder en ung Erika Eleniak, og hun gør det altså også ekstremt godt. Prøv at hør - det hele er pissefedt, og du skal selvfølgelig lytte med. God fornøjelse med dette afsnit, selv hak!

Dec 2, 2016

(Oprindeligt udgivet d. 13. maj, 2015 i Dårligdommernes første feed)

Hakkedrengene a.k.a. Jacob, Christopher og Troels har kastet sig over endnu en amerikaner, og denne gang er det med den legendariske Jean Claude Van Damme i hovedrollen. Cyborg, eller "Helten" som den hed i Danmark, er en post-apokalytisk sci-fi action/thriller, hvor alle udtrykker sig hovedsageligt i skrig - og filmen var så “god” at Jacob har den på sin top fem over (næsten) bedste film han nogensinde har set. (næsten)

Lyt med inden Van Damme cirkelsparker dig i ansigtet.

Nov 24, 2016

(Oprindeligt udgivet d. 15. april, 2015 i Dårligdommernes første feed)

For laaaang tid siden, tog vi os af Commando i vores anden podcast, Dårligdommerne. Det gjorde vi kun fordi vi var kørt trætte i de dårlige danske film, men Commando hører jo rent teknisk til under Hakkedrengene. Derfor er det selvfølgelig også her at afsnittet kommer op, med en ny intro og ny afslutning, hvor filmen selvfølgelig får en Hakkedrengs-rating.

John Matrix, en tidligere elitesoldat, er reelt set gået på pension. Men da medlemmer af hans gamle gruppe bliver dræbt en efter en, er Matrix nødt til, for sidst gang, at gå i aktion. Desuden truer terrorister hans datter på livet, og den går ikke når man har med en proffesionel morder at gøre. Hør med mens vi vælter os i Arnold one-liners, store muskler og masser af fede våben.

Nov 3, 2016

Så er afsnit to landet af Hakkedrengene, podcasten hvor vi snakker om vores helte fra 70'erne, 80'erne og 90'erne. Filmen er Assassins med Antonio Banderas, Julianne Moore og Sylvester Stallone. To lejemordere bliver spillet ud mod hinanden, den ene vanvittig og uden samvittighed - den anden træt af livet og ved ikke helt hvad der foregår. Jacob og Troels er fired up, og giver hinanden en fællesgokker over hvor god filmen er, imens Christopher har skrevet sin egen fyreseddel. Var der nogen der kunne lide ham? Vi andre er i hvert fald kommet i tvivl.

Lyt med når vi laver skudlyde med munden og elsker denne fuldstændig fremragende actionfilm.

God fornøjelse.

Oct 4, 2016

Dette er ikke Dårligdommerne, men derimod Hakkedrengene. En podcast hvor vi tager nogle af vores yndlings actionstjerner og snakker om deres bedste og værste film. Arnold, Sylvester, Steven, Jean, Chuck og alle de andre var smoking hot i 80’erne, og sådanne film bliver bare ikke lavet mere – og så kan vi sgu ligeså godt se dem igen. Det her er Arnold Schwarzeneggers første hovedrolle, i en film hvor Hercules egentlig bare får hvad han gerne vil have. God fornøjelse.

« Previous 1 2